Ferien slut og hverdagene begynder igen…
Så forsvandt de længe ventet 3 ugers ferie, det gik godt nok stærkt syntes jeg.
Sådan er det jo altid med ferier, man ser frem til dem i et ½ år af gangen, så når det først er slut er det ½ år til næste ferie, noget lange udsigter.
Men hver dag af min første rigtige ferie i 3½ år blev og nydt til fulde, Stella har hver morgen skulle over og ligge og putte lidt inden vi stod op, så det er også blevet til lidt længere lurer i sengen, bare det at stå op med Stella hver dag og hente morgenmad til os, har hun også været utroligt glad for.
Jeg har dog stik modsat Stella der næsten ikke kan vente med at komme i børnehaven igen, faktisk ikke set frem til at ferien var slut.
Jeg har jo nærmest gået i vinterhi herhjemme, med gang i brændeovnen der bulder derudaf, mens man har siddet og set fjernsyn eller taget en lille skraber i lænestolen foran fjernsyn, mens det udenfor har væltet ned med sne, og temperaturen bare har været nedaf gående.
Så må jeg da erkende at skulle ud på tagene igen i dette vejr, ikke lige er noget man ser frem til, selvom jeg da glæder mig til at komme i gang igen, havde dog ønsket det skulle være til en smule bedre vejr, eller mindre koldt arbejde men det er forhåbentligt bare et par uger, så vender det vel igen.
Hvad er ferien så brugt til, ja… må nok erkende at det mest har været afslapning herhjemme med Stella, det er ikke meget jeg har været ude for dørene de sidste 3 uger, men havde jo også lovet faktisk at holde ferie i år, og dette har jeg da overholdt må jeg sige.
Udover en del afslapning og hygge med Stella er der bla. blevet lavet en del på firmaets hjemmeside, dette er nok også det eneste produktive der faktisk kom ud af ferien, hvad firmaet angår.
Så nu ser jeg frem til et forhåbentligt travlt forår, med masser af renoverings og tagarbejde, så ventetiden på sommerferien ikke bliver så lang.