Hjem > Koluda.com > Så skete der lidt på 1.salen igen.

Så skete der lidt på 1.salen igen.

Pga. vejret og manglende ordrer i firmaet har vi jo haft en del dage hjemme på det sidste, dette er blevet benyttet til at få lavet lidt mere på 1.salen, så har stået noget stille de sidste par år.

Der blev sat filt op på det sidste af den nye 1.sal over værkstedet, og væggene på hele 1.salen blev grundet med maling, så fik nu også brugt alle de rester vi havde stående.

Færdigmalingen leverede Ib Abildgård fra malerfirmaet Råd og Mal, jeg havde nemlig købt noget “billigt” maling hos trælasten, og selv efter 3 gange maling, stod væggene stadig meget blakket og umættet, så billig maling er ikke nødvendigvis billigt, købte en bedre maling hos Ib og må erkende at der er kæmpe forskel på resultatet, også slap vi for at male flere gange for at dække det samme som med det billige maling fra trælasten, når man skal male + 600m2 er det jo sjovere at man kan nøjes med at male 2 gange frem for 4-5 gange for at opnå samme resultat.

Stella glæder sig sindsygt meget til hendes værelse er færdigt nu, og der mangler bare gulvet nu så er hendes værelse helt færdigt, og soveværelset er mere eller mindre lige så langt fremme, så er gået i gang med at få samlet en trappe, så det hele kan tages i brug så snart gulvene er lagt, og det sidste er malet helt færdigt.

Trappen har jeg valgt at lave med 40mm bordplader fra trælasten, hvide vanger med opsadlet trin i hvidepigmenteret lakeret Ask.

Ask trin til den nye trappe

Ask trin til den nye trappe

Så skal der også vælges klinker til trapperummet samt bryggers, hvilket ikke er helt besluttet endnu, jeg ville dog godt have lagt 30 x60 skifferklinker, så bliver det sikkert hvis de kan findes til en rimelig pris.

De nye hanebånd efter en tur med girafsliberen

De nye hanebånd efter en tur med girafsliberen

Det pyntede noget på hanebåndene lige at komme i bund igen

Det pyntede noget på hanebåndene lige at komme i bund igen

Og med girafsliberen tog det faktisk ikke så langt tid

Og med girafsliberen tog det faktisk ikke så langt tid

Vi fik også slebet de synlige hanebånd på den renoverede 1.sal ned med girafsliberen, som efterhånden var noget plettet af maling og spartel.
Disse fik efterfølgende en gang olie, så de lige fik deres naturlige glød tilbage.

Med olie kommer strukturen og gløden frem i træet

Med olie kommer strukturen og gløden frem i træet

Det er utroligt hvad en gang rå linolie kan gøre ved træ

Det er utroligt hvad en gang rå linolie kan gøre ved træ

Og det er meget nemt at arbejde med linolie

Og det er meget nemt at arbejde med linolie

Så skal de sidste radiatorer bare monteres på 1.salen, så jeg også kan få lukket de sidste dele af skunkvæggene, så kan man begynde at se en ende på det.

  1. 24 februar, 2010 på 00:42 | #1

    Ja Rene !

    Det er utroligt hvad også maling kan udrette. Nu har jeg jo haft lejlighed til, at se det i en tidligere fase, og i særdeleshed så hanebåndene ikke godt ud, efter du havde haft et par “tømrersvende” på projektet.

    Nu er du jo en tålmodigt mand, hænger jo godt sammen med en af dine store passioner og lidenskaber, nemlig at hjælpe og vejlede forskellige.

    Hvis de to havde været ansat af mig, havde de måttet se sig om efter nogle mindre udfordrede opgaver.

    Men du har kunnet udrette mirakler med girafsliberen og få fjernet alt det maling, de havde smurt ud på hanebåndene.

    Vægggene trængte jo også til en kærlig hånd.

    Det er så også rart, at en tømrer/snedker kan selv forskel på velgjort malerarbejde, herunder også at erfare at maling ikke bare er maling.

    Held og lykke med projektet, og pas nu på familien, du har måske lidt tid nu, men inden længe går det jo løs igen, så glem dem ikke helt.

    Der skal jo forhåbelig være plads til dem og vores forhåbentlige fremtidige samarbejde.

    Bedste hilsener

    Ib Abildgaard
    RÅD & MAL
    http://www.raad-mal.dk

  2. Marianne
    24 februar, 2010 på 20:59 | #2

    Jeg synes det sker enormt godt ud :) Jeg bliver altid lidt ked af det når folk klatter træet til med hvidt. Kontrasterne med det rå olierede træ og hvidmalede vægge er perfekt. Super valg.

  3. 24 februar, 2010 på 21:07 | #3

    Hej Marianne

    Takker…:)

    Ja, det er ærgeligt når folk bare maler dem hvide så de falder i med væggene, og de står rigtigt godt til den varme brækkede hvid væggene har fået.

  4. 8 marts, 2010 på 12:00 | #4

    Hej Ib

    Ja, de tømrersvende havde godt nok ikke behandlet hanebåndene med meget respekt.

    Men girafsliber og et skrabejern gjorde underværker der ja.

    Væggene trængte også til en ordentlig omgang ja, fik lige en tur med sliberen også, hvor de værste maler stænk var, og der blev pletspartlet som vi snakkede om, og dette gjorde en kæmpe forskel, men det var langt fra godt udført maler arbejde ja…;)

    Ja, det går forhåbentligt snart løs igen, man bliver lidt rastløs af så meget fritid, i mellemtiden har vi så fået klaret en del af det arbejde, jeg ikke havde tid til pga. travlheden i firmaet.

    Men ser frem til lidt sol igen, og forhåbentligt en tæt pakket kalender også.

  5. Lasse H. Kristiansen
    19 marts, 2010 på 12:01 | #5

    Hej René

    Jeg vil give Marianne ret. Det ser super godt ud. Fint resultat! :-)

    En kombination af hvide hanebånd, hvide vægge og hvide lofter kan nemt komme til at virke for sterilt.

    Apropos den tæt pakkede kalender, så vil jeg meget gerne i dialog med både dig og Ib omkring et projekt, som jeg er overbevist om, at I vil finde interessant.

    Jeg ved, at I interesserer jer for den slags og har gjort jer en del erfaringer med konkurrerende virksomheder, så jeg vil super gerne fremlægge konceptet for jer og høre eventuelle kritiske/konstruktive indspark fra jer.

    Jeg giver naturligvis gerne igen, eksempelvis ved at give jer adgang til opgaver, I kan afgive tilbud på.

    Nu har du min e-mail, René. Giv endelig “lyd” fra dig, hvis du har lyst.

    Du kan desuden fange mig på tlf. 30 29 28 27.

    Venligst, Lasse

    Byggepriser.dk

  6. 22 marts, 2010 på 22:56 | #6

    Hej Lasse

    Takker..:)

    Ja, vi har efterhånden prøvet en hel del, og selv pt. total droppet alt der ligner online tilbud portal og sites.

    Jeg ville dog godt hører mere om dit koncept, og giver dig gerne nogle tilbagemeldinger om konceptet.

    Glemte helt at ringe til dig i fredags, så du får lige en mail med mit nummer også, så kan du altid ringe til mig, hvis jeg glemmer dig igen..;)

    Mvh. René

  1. Ingen Trackbacks endnu.